Religionsvidenskabeligt Tidsskrift (Aug 2015)

Spiritualitet og buddhisme som behandling - En systematisk læsning af 63 selvpræsentationer hos kvinder med brystcancer før og efter mindfulnessintervention

  • Jakob Rindum Danelund,
  • Tina Bihal,
  • Henrik Flyger,
  • Signe Maria Kay,
  • Sadia Khan,
  • Christian Gaden Jensen,
  • Sivi Svenning Jensen,
  • Christoffer Johansen,
  • Line Neustrup,
  • Anne Pedersen,
  • Hanne Wurtzen,
  • Peter Elsass

DOI
https://doi.org/10.7146/rt.v0i61.21947
Journal volume & issue
no. 61

Abstract

Read online

ENGLISH ABSTRACT: Mindfulness flows over the West. It is often branded as a method rooted in Buddhism, but in academical research its relations to a series of Buddhist and spiritual concepts remain undefined. We’ve conducted a systematic reading of 63 self-presentations from women with breast cancer that have participated in mindfulness intervention. Through a simple count of words and meaning units we find that patients describe the effect as becoming more attentive of the present moment and not worrying about the past or the future as much as before. But in a linguistic analysis we find that beginner-meditators are strikingly unarticulated. Common phrases about ‘being more present in the now with an accepting attitude’ may be related to spiritual experiences, but are more frequently inserted in a phenomenology of attention in recent neuroscience. This branch of research lacks qualitative studies that can provide a better understanding of how the mindfulness-phenomenology is related to neuroscience, spirituality and religion. DANSK RESUME: Mindfulness bølgen strømmer ind over Vesten. Den markedsføres ofte som en metode, der har rødder i buddhisme; men set ud fra universitære forskningssammenhænge er dets forhold til en række buddhistiske og spirituelle begreber uafklarede. Vi har foretaget en systematisk læsning af 63 selvpræsentationer hos kvinder med brystkræft, som har gennemgået mindfulness intervention. Ved en simpel optælling af udsagn finder vi, at patienterne beskriver udbyttet som at være blevet mere opmærksomme på det nuværende øjeblik og ikke bekymre sig i ligeså høj grad om fortid eller fremtid som før behandlingen. Men ved en sproglig analyse finder vi, at begynder-meditatorerne er påfaldende uformulerede. Italesættelser om ‘at være mere tilstede i nu’et med en accepterende holdning’ kan dække over spirituelle oplevelser, men sættes hyppigere ind i en fænomenologi om opmærksomhedsfænomener knyttet til nyere neuroscience. Men denne forskning savner flere kvalitative undersøgelser for at kunne begrunde, hvorledes mindfulness fænomenologien sættes i relation til neuroscience og til spiritualitet og religion.

Keywords