Nordic Journal of Arts, Culture and Health (Dec 2022)

Skrift som sansenær erindring<subtitle>En undersøgelse af den kreative skrivning på skriveværksteder for mennesker med kronisk sygdom</subtitle>

  • Tine Riis Andersen,
  • Sara Seerup Laursen,
  • Helle Ploug Hansen,
  • Anders Juhl Rasmussen

DOI
https://doi.org/10.18261/njach.4.2.1
Journal volume & issue
Vol. 4, no. 2
pp. 1 – 12

Abstract

Read online

Formål: At undersøge, hvordan faciliteret kreativ skrivning i en gruppe kan være et supplement i rehabilitering af mennesker med alvorlige kroniske sygdomme (herunder kræft og sklerose), samt hvilken rolle skriveøvelser og deltagernes tekster kan have i den sammenhæng. Metode: 86 korte deltagertekster blev indsamlet fra tre skriveværksteder af seks ugers varighed faciliteret af danske forfattere. Værkstederne var for mennesker med kræft og sklerose (N = 24). Teksterne blev nærlæst og analyseret ved hjælp af deskriptiv metode. I gennemlæsningen viste en sanselig skrivning sig at være central, hvilket ansporede os til at inddrage teori om ”embodied cognition”. De indsamlede tekster er suppleret med fokusgruppeinterviews med deltagerne og deltagerobservation for at belyse andre perspektiver af deltagernes skriveoplevelser. Resultater: Vi kan konkludere, at det på et skriveværksted i sundhedsfaglig sammenhæng er essentielt, at deltagerne øver sig i at skrive ved hjælp af deres sanser i et kunstnerisk sprog. Empirien viste, at skriveøvelserne kunne opfattes som en slags ”strukturerende aktør”, som formede deltagernes skrivning. Derudover gav kreativ skrivning deltagerne et formsprog til deres erindringer, som på en ny måde kunne deles med andre, f.eks. familie og sundhedsprofessionelle. Originalitet: Evalueringer har ikke tidligere inddraget skriveøvelser og deltagernes skrevne tekster i undersøgelsen af værkstedernes eventuelle sundhedsfremmende virkning.

Keywords