Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift (Nov 2021)
Nærvær på afstand
Abstract
Artiklen beskriver en kvalitativ undersøgelse af brugen af asynkron, tekstindlejret, mundtlig vejledning og feedback på en bachelor- og kandidatuddannelse på et dansk universitet. Vi har undersøgt, hvordan det pædagogiske og mellemmenneskelige nærvær i den faglige vejledning og feedback kan bevares og styrkes selv under ændrede fysiske og digitale vilkår. Vi sætter særligt fokus på betydningen af ”stemme” som et element af digitalt understøttet vejledning og feedback, og vi undersøger dermed, hvordan kropslighed og personligt nærvær digitalt kan indlejres i asynkrone vejledningsforløb. Vi ønsker at supplere forskningen i multimodalitet i vejledning og kommunikation ved at undersøge, om færre modaliteter (i dette tilfælde tekst og lyd kombineret) samt det at udelade videodimensionen fra vejledningen kan give en skærpet oplevelse af vejleders og studerendes personlige og faglige stemmer, som kan danne grundlag for en anderledes konstruktiv form for lytning og opmærksomhed.