Ord og trommer og bundne frivers

Abstract

Snarere end at henvise til en musikalsk genre, peger betegnelsen ‘musik & poesi’ på samarbejder mellem digtere og musikere, idet selve det kollaborative aspekt betones. Artiklen beskæftiger sig med et eksempel på et sådant samarbejde, nemlig mellem digteren Morten Søndergaard og musikeren Klaus «Q» Hedegård Nielsen: projektet Ord og trommer. Samarbejdet er hidtil først og fremmest et live-foretagende, som i høj grad drejer sig om rytme: Ved maskiners hjælp gentager Søndergaard på scenen sine oplæste frivers, som han dermed kan siges at metrificere. De transformeres rytmisk og klangligt til en næsten ikke-semantisk ordmusik, og med håndfaste, improviserede, omskiftelige trommerytmer, indrammer og betoner Q disse ordkæder på stadig nye måder. Således bevæger lydene sig længere og længere bort fra ‘digtet’ og digterstemmen og dybere og dybere ind i en kropsligt appellerende, lydlig sanselighed, som fremstår lige så forbundet med dyret og maskinen som med mennesket. Ord og trommer analyseres som et radikalt eksempel på en ny lydlig orientering i samtidspoesien; et eksempel, som i kraft af sine medrivende rytmer, udvundet af skriftlige digte, er i stand til at overspringe kløften mellem det traditionelt fin- og populærkulturelle.

Keywords

• Lyd
• Rytme
• Betydning
• Stemme
• Musik & poesi
• Sound