Jan Brendalsmo: Kirkebygg og kirkebyggere. Byggherrer i Trøndelag ca. 1000-1600

Abstract

Hvem lod de talrige romanske landkirker opføre? Var det kongen, bisperne og høvdingerne - eller var det sognets bønder i fællesskab? Siden 1800-årene er spørgsmålet om kirkernes tilblivelse blevet formuleret om og om igen. Et bredt spektrum af fagdiscipliner og kilder er blevet inddraget i diskussionen: Kirkerne selv med deres byggemateriale, tårne og tårngallerier, kalkmalerier og inventarer, deres placering i forhold til bebyggelsen, nærheden til runesten og gravfelter samt ikke mindst de skriftlige kilder som inkorporationsbreve, landskabslove, kirkelove og krøniker. Og svaret har varieret med de skiftende opfattelser af middelalderens samfund som enten elitært eller egalitært. De seneste årtier har der dog været en klar tendens til at opfatte samfundet - og dermed kirkebyggeriet - i den tidlige middelalder som udpræget hierarkisk, elitært, klassedelt eller feudalt (ordvalg efter smag og behag).    Arkæologen Jan Brendalsmo har gennem en årrække interesseret sig for de norske middelalderkirker i et socialt og politisk perspektiv. Studierne begyndte med Peterskirken i Tønsberg, fortsatte til kirkerne i Vestfold og er siden gået videre til Trøndelag og sagnkirker mere almént. Undervejs er det blevet til adskillige artikler om enten enkelte eller mange kirker. Brendalsmo disputerede ved Universitetet i Tromsø i 2002 (manus forelå 2001) på afhandlingen "Kirkebygg og kirkebyggere. Bygherrer i Trøndelag ca. 1000-1600". Efter kun at have cirkuleret som en stencil er afhandlingen nu omsider blevet trykt (Brendalsmo 2006).