Med nysgerrighed som drivkraft

Abstract

Videooptagelser af egne vejledningssamtaler kan bevidstgøre vejledere om, hvordan de forvalter et krydspres mellem at tilgodese systemets og de vejledtes behov. Arbejdet med video kan opleves som grænseoverskridende, men indtil nu har forskningen ikke belyst, hvordan didaktiske valg influerer på vejlederes emotionelle arbejde og læring. I et emotionssociologisk perspektiv afdækker artiklen følelser og læreprocesser i arbejdet med videooptagelser af egne vejledningssamtaler på et modul i et efteruddannelsesforløb for vejledere. Ved didaktisk at etablere et fælles induktivt, distanceret og nysgerrigt blik på videooptagelserne transformeres de studerendes individuelle praksis til en kollektiv praksis. Fra at være nervøse for at ”udstille” fejl bliver de studerende trygge og får blik for, hvordan deres egne antagelser og sammen med subtile magtdynamikker i vejledningssamtalen kan betyde, at der opstår en modsætning mellem det, de gør og det, de tror, de gør ligesom de opdager, hvordan små detaljer kan have positiv effekt på samtalens forløb!