Acta Didactica Norden (Dec 2022)

Empowerment gennem computationel tænkning: En undersøgelse af den eksisterende litteratur

  • Line Have Musaeus,
  • Maarten Van Mechelen,
  • Michael E. Caspersen ,
  • Ole Sejer Iversen

DOI
https://doi.org/10.5617/adno.9152
Journal volume & issue
Vol. 16, no. 4

Abstract

Read online

Integrationen af computationel tænkning (CT) i uddannelse bliver diskuteret på inter­nationalt nivå, og ’empowerment’ (på dansk: myndiggørelse) bliver ofte brugt som argument for hvorfor fremtidige generationer har brug for at kunne tænke compu­tationelt. I denne artikel rapporterer vi fra en litteraturundersøgelse om begrebet empowerment som det udfolder sig i forskningen omkring CT i uddannelse. Vi anvender et eksisterende kategoriseringsværktøj til at definere brugen af empowerment i relation til fem kategorier: ledelse, kritisk, demokratisk, funktionel og uddannelses­mæssig empowerment. Vores analyse påpeger flere begrænsninger i den nuværende forskningslitteratur. For det første bruges empowerment ofte i CT uddannelseslitteratur, men begrebet bliver sjældent defineret. Desuden fant analysen også at forståelsen af empowerment varierer betydeligt afhængig af hvilken geografisk region forskningen stammer fra. Dette kan betyde at empowerment som mål for CT i uddannelse kan være forskelligt fra region til region. Endelig fandt vores studie også at empowerment- kategorierne ’kritisk’ og ’ledelse’ er underrepræsenteret i den internationale CT uddannelses-litteratur, men er dog mere fremtrædende i forskning der stammer fra de nordiske lande. Vi afslutter denne undersøgelse med at foreslå en forskningsagenda der kan sikre en mere transparent forskningslitteratur i relation til empowerment og til CT i uddannelse for at støtte fremtidig forskning og igangværende politisk arbejde.

Keywords