Læring og Medier (May 2016)
Lektier Online - didaktisk design af et uformelt online læringsrum?
Abstract
I denne artikel undersøger vi det didaktiske design i Lektier Online; et online lektiehjælpstilbud for folkeskole- og gymnasieelever baseret på frivillige universitetsstuderende som lektiehjælpere. Vi identificerer fire betydninger af ’didaktisk design’, som alle behandles for Lektier Online. Vi opstiller en hypotese om Lektier Online-konceptet som frembydende et forholdsvis uformelt læringsrum samt tre eksplorative forskningsspørgsmål, der adresserer brugen af Lektier Online-platformens forskellige medier, deres virkemåde i læringskommunikationen mellem lektiehjælper og elev, samt muligheder for at kvalificere denne læringskommunikation didaktisk. Hypotese og forskningsspørgsmål undersøges gennem et eksplorativt observationsstudie, hvor lektiehjælpssessioner analyseres vha. positionerings- og affordanceteori. Vi konkluderer, at lektiehjælper og elev i samarbejde forhandler læringskommunikationen med anknytning til et lærer-elev narrativ og peger på, hvordan de primære kommunikationsmedier, tale og chat, samt de primære arbejdsmedier, digital tavle og Google Docs, bidrager i denne forhandling.
Keywords