Nordvei (Nov 2024)
Skam
Abstract
En nyere undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at etniske minoriteter oplever diskrimination og forskelsbehandling i Danmark. Med udgangspunkt i personlige tanker og følelser, som opstod i kølvandet på en vejledning over telefon med en minoritetskvinde, reflekterer essayet over oplevelsen af skam og forforståelser i vejledningsrummet. Teksten beskriver hvordan irritation og modstand i samtalen affødte en oplevelse af skam, som skabte tvivl om egen professionelle dømmekraft og vejledningssamtalens kvalitet hos forfatteren. Essayet dykker ned i udfordringerne i interkulturel vejledning på telefon, og reflekterer over hvordan forforståelser og sprogbarrierer kan medføre mentaliseringssvigt hos vejlederen. Den særlige dynamik i en telefonisk vejledning udforskes, og teksten undersøger fordele og ulemper ved denne type vejledning. Teksten trækker på teorier om skam og etik med teoretisk afsæt i bl.a. Hans-Georg Gadamer og K.E. Løgstrup. Forfatteren reflekterer over hvordan ubevidste biases påvirker relationen mellem vejleder og den vejledningssøgende, og argumenterer for at vejlederens skam kan medføre professionel udvikling. Gennem refleksioner om ansvar og strukturel ulighed undersøger forfatteren, hvordan skam kan fungere som et moralsk kompas, der tvinger os til at arbejde frem mod en mere socialt retfærdig vejledningspraksis.
Keywords