Et senmoderne overjeg?<subtitle>En kvalitativ udforskning af unges oplevelser af dårlig samvittighed</subtitle>

Abstract

Senmoderne frisættelse og individualisering ledsages ikke kun af flere valg og muligheder, men også af nye normative fordringer, som unge lever og bedømmer sig selv med. Artiklen tager udgangspunkt i Freuds kulturpsykologiske tese om en nær forbindelse mellem kulturens bud og følelsen af skyld, der ifølge Freud udgør det vigtigste problem ved kulturudviklingen. Med afsæt i denne tese udforskes unges oplevelser af dårlig samvittighed i lyset af den senmoderne kulturs moralske orden. På baggrund af et kvalitativt interviewstudie med 13 danske gymnasieelever indikerer analysen, at en kontinuerlig oplevelse af »ikke at gøre nok« er en væsentlig kilde til dårlig samvittighed i deltagernes liv. Analysen peger endvidere på, at den dårlige samvittighed relaterer sig til et krydspres mellem modsatrettede fordringer, der medfører en række skyldskonflikter. Endelig synliggøres det, hvordan følelser af afmagt, tvivl og utilstrækkelighed fletter sig tæt sammen med deltagernes skyldserfaringer. Det diskuteres løbende, hvordan analysens resultater relaterer sig til et særligt ʼsenmoderne overjegʼ.

Keywords

• dårlig samvittighed
• frisættelse
• kulturelt overjeg
• senmodernitet
• skyld
• guilty conscience