Cepra-Striben (Jun 2016)
Refleksion i professionsuddannelserne
Abstract
Formålet med denne artikel er at undersøge, hvilken betydning refleksion har for en professionsuddannelse, for herefter at diskutere, hvilken konsekvens denne viden kan have, når man skal pege på, hvordan det er muligt at arbejde med refleksionsprocesser som Refleksiv praksislæring i professionsuddannelserne. Selvom refleksionsbegrebet ofte anvendes i uddannelserne, er der ikke klarhed over, hvad begrebet repræsenterer som fagligt begreb. Artiklen begynder med en redegørelse for refleksion som begreb og fænomen og følges op af en beskrivelse af, hvordan refleksion har været anvendt i professionsuddannelserne internationalt. Artiklen afsluttes med, hvordan professionsuddannelser kan profitere af refleksion. Artiklen begynder dog med at præciserer, hvad der forstås ved en profession, og beskriver de permanente udfordringer, der knytter sig til professionernes uddannelse.