Is a profile in social software a learning e-portfolio? If not, could any benefits be found from linking the two?

Abstract

Denne artikel sammenligner lærings e-portfolier med profiler i social software (Facebook, MySpace, LinkedIn). Ligheder mellem de to består i, at de begge er fora for selvfremstilling. Forskellen mellem dem består i, at selvet bliver fremstillet med to forskellige formål. Selvfremstillingen i social software sker for at være én i gruppen (af venner eller af professionelle). Det mulige selv-udtryk er defineret af den type input, som platformen vælger som vigtigt. I en e-portfolio er formålet at ”vise og fortælle” om kompetencer og udvikling – og dette sker gennem fri tekst og visuel formgivning. Dette er vanskeligt i det sociale software, vi kender i dag. I en e-portfolio demonstrerer måden du repræsenterer dig selv på din kommunikative kompetence. Bør uddannelsesinstitutioner så ignorere eller endog forbyde brugen af profiler? Artiklen foreslår en måde, hvorpå de ville kunne drage fordel af en dobbelt strategi. For det første sætter institutionen ved at igangsætte et e-portfolio-program eleverne/de studerende i stand til at udvikle og kende deres kompetencer som lærende. En af e-portfolio-litteraturens (Qvortrup, Lund, Ellmin) hovedkonklusioner er, at refleksion over læring sætter den lærende i stand til at forstå og erkende egne kompetencer. For det andet kan brugen af social software influere den studerendes evne til at danne relationer – og fokusere kompetencen til at skabe og vedligeholde professionelle relationer. Denne strategi er en fordel, fordi den adresserer et problem, som institutioner ofte møder, når de igangsætter et e-portfolio-program. De studerende føler ikke nogen ”indre nødvendighed” i forhold til at udfylde dem. De ser ikke e-portfolien som en måde at overtale deres læsere – måske fordi de gennem e-portfolien taler til et ukendt publikum. Her diskuteres e-portfolien som retorisk diskurs følgende Lhoyd Bitzers begreb om den retoriske situation. For at etablere en sand retorisk situation mangler e-portfolien tilstedeværelsen af ”specifikke personer”, som taleren henvender sig til. Hvis man linker e-portfolier til profiler i social software bliver skabelsen af e-portfoliet et personligt ærinde – du taler helt bogstaveligt med kontakter/venner. Artiklen slutter med at vise et eksempel på denne dobbelte strategi, som er implementeret på uddannelsen Multimediedesigner ved Erhvervsakademi Lillebælt.

Keywords

• Rhetorics
• E-portfolio
• Learning
• Competences