Journalistica (Aug 2023)
Begivenhedsstyret eller emnestyret klimajournalistik?
Abstract
Medierne spiller en afgørende rolle i forhold til at informere befolkningen om klimaforandringer. Forskningen peger imidlertid på, at dækningen af klimaet udgør en udfordring for nyhedsjournalistikken. Blandt andet medfører journalistikkens fokus på begivenheder, at dækningen i høj grad er bundet op på nøglebegivenheder, så som klimatopmøder. Denne artikel undersøger, om den daglige klimadækning også er begivenhedsstyret og bidrager derudover med ny viden om, hvad der kendetegner henholdsvis begivenhedsstyret og emnestyret klimajournalistik. Baseret på en kvantitativ indholdsanalyse af klimajournalistik i landsdækkende dagblade mellem 2018 og 2021 (n=367) viser analysen, at emnestyret klimajournalistik fylder en smule mere begivenhedsstyret, og at der er en forskel på de to typer journalistik. Hvor den begivenhedsstyrede klimajournalistik har mere fokus på politik, erhverv og politiske kilder, fylder artikler med mennesker i centrum og borgere som kilder mere i emnestyret klimajournalistik. Borgere er dog generelt underrepræsenterede i forhold til elitekilder. Artiklen konkluderes med en diskussion af definitionen af begivenhedsstyret journalistik og anbefalinger til en bredere klimadækning.
Keywords