Børneperspektiv – en populær flydende betegner

Abstract

Rigtig mange børne- og ungeforskere, såvel som praktikere i det pædagogiske felt, hævder at anlægge et børneperspektiv. Imidlertid bruges begrebet på vidt forskellige måder – ja, nogle gange ligefrem modsatrettet, herunder som begreb for voksnes angivelige bedreviden om barnets bedste, børns egne perspektiver og et børnefokus i samfundsmæssige analyser. Dette skitseres indledningsvis, hvorefter der argumenteres for at reservere begrebet til de voksnes forsøg på at forstå (og formidle) børnenes perspektiver, mens børnefokusset i den samfundsmæssige analyse begrebsliggøres som barndomsperspektiv. Herefter rettes blikket mod de metodologiske og etiske muligheder og udfordringer i forbindelse med at anlægge et børneperspektiv i forskning og praksis, herunder umuligheden i at krybe under huden på ”den anden”. Afslutningsvis rettes blikket mod en nyere strømning inden for barndomsforskningen og socialvidenskaben mere generelt, nemlig den ontologiske vending. Denne vending kan på den ene side hævdes at være ”gammel vin på nye flasker”; på den anden side kalder den ikke desto mindre på fornyet etisk opmærksomhed og inspirerer til nye metodologiske greb til at analysere tilblivelser af perspektiver på børn og af børns perspektiver.

Keywords

• Børns perspektiver
• barndomsforskning
• repræsentationsproblematikken
• onto­logisk vending
• emergent lytning