Fortælling om musik som generations-, tids- og aldersmarkør

Abstract

Artiklen beskæftiger sig med fire aldrende mænds oplevelser og beskrivelser af hvad musik har betydet for dem i deres ungdom, og hvad den betyder idag. Umiddelbart tilhører de alle en generation, som musikalsk har haft rockmusikken som identitetsmarkør. Imidlertid forvalter de tilhørsforholdet til generationen forskelligt. Musiklytning er essentiel for dem alle, og indgår som et helt centralt element i af den enkeltes identitetsmæssige kontinuitet. Skønt man på forhånd kunne forestille sig, at forholdet til musik i ungdommen var nostalgisk, og at denne blev brugt som adgangsbillet til øjebliksoplevelser af en svunden tid, er der snarere tale om, at musikken anvendes refleksivt, til at begribe sig selv i nutiden. Musik i ungdommen opleves ikke som en tidsboble, man kan tilgå – snarere er den en forudsætning for at skabe en kontinuitet i fortællingen en selvfortælling.

Keywords

• Musik og identitet
• musik og erindring
• musik og livsfortælling
• musik og generation