Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift (May 2023)
Ubehagelig udvikling
Abstract
Den nye normal er blevet digital – eller det troede vi, mens corona-pandemien stod på og i månederne, der fulgte. Nu er der løbet mere vand i åen og vi er blevet klogere – eller er vi? For hvad har vi egentlig lært af den periode, hvor universiteterne lukkede ned for campusundervisningen? Hvad betyder det for universitetsundervisernes identitet? Betyder det noget overhovedet? I denne artikel vil jeg bidrage med et indlæg til debatten om, hvad vi kan lære af ubehaget i situationer, hvor der sker en dramatisk ændring af vilkårene for undervisning, eksemplificeret ved dengang i 2020-2022, hvor midlertidig fjernundervisning var hverdag.