Hovedstrømninger i dansk film- og medieforskning

Abstract

Medieforskningen er i dansk sammenhæng endnu ung som institutionali- seret videnskab. Ikke desto mindre kan fagets videnskabsteoretiske grundlag periodiseres ved hjælp af en række markante bølger. Semiolo- gien og tysk inspireret kulturkritik og offentlighedsteori i 1970'erne, en re- ceptionsanalytisk modstrømning 1980'erne, samt nyere sociologisk teori og kognitionsforskning i 1990'erne. På baggrund af disse hovedstrøm- ninger skitserer Ib Bondebjerg kontroverserne og den teoretiske udvikling i dansk medievidenskab. Fremstillingen af disse brydninger hviler dog på denne pointe: at der bag de markante forskelle ligger en udbredt konsen- sus, som udgør selve sammenhængen i dansk medieforskning. Fælles for de forskellige teoretiske perspektiver er nemlig, at de på hver deres måde sætter institution/samfund, tekst/æstetik og modtager i forhold til hinanden. Det er imidlertid betoningen af tyngdepunktet i denne relation, der er forskellig.