Nødvendigheden af en teoretisk referenceramme for ungdomspædagogisk faglighed

Abstract

Resumé Med afsæt i kulturhistorisk virksomhedsteori og kritisk psykologiske perspektiver søger denne artikel at indkredse en teoretisk referenceramme for at udforske ungdomspædagogisk faglighed i relation til de 13-18-årige, som den kommer til udtryk i danske ungdomsklubber. Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at udforske ungdomspædagogisk faglighed som en særlig faglighed. En faglighed baseret på et helhedsperspektiv på ungdommen og ungdommens særlige livsvilkår. Artiklen er en del af et ph.d.-projekt, der udforsker ungdomspædagogisk faglighed i ungdomsklubber. Formålet er at opnå en dybere forståelse af det professionelle pædagogiske arbejde med unge mennesker, og hvorledes ungdomsklubbens fællesskaber gør en forskel i unges hverdagsliv. Artiklen bidrager med en teoretisk referenceramme til at forstå vigtigheden af at arbejde med unges udvidende handleevne og samtidig have øje for kompleksiteten i unge menneskers liv og handlinger i forskellige sammenhænge. Artiklen konkluderer, at ungdomspædagogisk faglighed må baseres på et helhedsperspektiv på ungdomslivet med afsæt i viden om unge menneskers individuelle og samfundsmæssige livsbetingelser. Abstract The necessity of a theoretical frame of reference for youth pedagogical professionalism Drawing on Cultural Historical Activity Theory (CHAT) and perspectives from critical psychology, this article seeks to identify a theoretical frame of reference to explore youth pedagogical professionalism in relation to the 13-18-year-olds as it emerges in Danish youth clubs. The article argues for the necessity of exploring youth pedagogical professionalism as a special professionalism. A professionalism based on a holistic perspective on youth and their specific living conditions. The article is part of a PhD study exploring youth pedagogical professionalism in youth clubs. The aim is to gain a deeper understanding of the professional pedagogical work with young people and how social communities in the youth clubs influence young people’s everyday lives. This article contributes with a theoretical frame of reference for understanding the importance of working with young people on expanding their capacity for action, while taking the complexity of young people’s lives and actions in different activities into account. The article concludes that youth pedagogical professionalism must be based on a holistic perspective on young people’s life that includes knowledge on young people’s individual and societal living conditions.

Keywords

• Ungdomspædagogik, fritidspædagogik, ungdomspædagogik faglighed, ungdomsklub, ungdomsliv, kritisk psykologi