Mytens rolle i modernistisk rural digtning – med udgangspunkt i Cecil Bødkers og Olav H. Hauges lyrik

Abstract

Denne artikel sætter Cecil Bødkers danske 50’er-lyrik i dialog med Olav H. Hauges norske digtning fra 60’erne, da de begge skriver mytiskinspireret modernistisk lyrik uden for storbyen. På baggrund af den komparative læsning af Bødker og Hauge udvikler jeg en forståelse af mytens rolle i den civilisationskritiske modernistiske rurale poesi, der illustrerer, hvordan de benytter sig af det mytiske for at perspektivere og diskutere det moderne civilisationsprojekt og de store eksistentielle spørgsmål. Den rurale modernistiske brug af mytisk materiale er en modernistisk afsøgning af de store eksistentielle spørgsmål, hvor der er en interesse for det psykiske, og det, at den finder sted i naturen, er med til at give digtene et tidsløst element, fx indeholder den rurale modernisme troen på fortællingen som et konkret element i en gal mand i hængemyren og en økse i mulden, men også som et metalitterært element med troen på digtet som forandring. Digtene har ellers rationalitetens og tingsdigtningens karakter, hvor naturfænomenet er beskrevet objektivt uden den romantiske fokusering af følelsen gennem fx følelsesmæssig beskrivelse, i stedet er det fænomenernes kvaliteter, der skal tilbyde en saglig grund at fremmane forestillinger på baggrund af, og det bliver læseren, der skal gøre bedømmelsen og eventuelt begrunde dybden ud fra digtenes perspektivering af spørgsmål og mulighed.

Keywords

• ruralmodernisme
• myte
• tingdigt
• Bødker
• Hauge
• rural modernism