Cepra-Striben (Mar 2022)

Formativ feedback af skriftlighed

  • Preben Olund Kirkegaard

DOI
https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n29.474
Journal volume & issue
no. 29

Abstract

Read online

I læseplanerne for grundskolen er det fastlagt, at eleverne skal lære at skrive faglige tekster. Dermed aktualiseres behovet for viden om, hvordan der kan arbejdes med formativ feedback som et redskab i udviklingen af elevernes skrivefærdigheder i alle skolens fag. I artiklen præsenteres først nogle studier, der har haft betydning for udvikling af den internationale responsforskning. I forlængelse heraf fremlægges indsigter i synet på rettelser af fejl i skriftlighed. Efterfølgende fremstilles en nyere forståelse af formativ feedback. En nyere forståelse af formativ dialogisk feedback indbefatter en dialogisk forståelse, gennem hvilken eleverne aktivt og over tid medinddrages. Dette omtales som responsiv pædagogik. Hensigten med responsiv pædagogik er, at eleverne kommer til at forstå og samarbejde om feedback. Artiklen afsluttes med tre vejledende anbefalinger til, hvordan læreren kan anvende responsiv pædagogik i forbindelse med elevernes skriftlige arbejde. Nøgleord: responsforskning, fejlretning, formativ feedback, responsiv pædagogik