Dansk Universitetspaedagogisk Tidsskrift (Mar 2020)

"Den varme stol". En model for peer-feedback i kollektiv vejledning

  • Gitte Wichmann-Hansen,
  • Tine Wirenfeldt Jensen,
  • Mia Skytte O'Toole

Journal volume & issue
Vol. 16, no. 28

Abstract

Read online

I artiklen præsenteres en model for, hvordan peer-feedback kan organiseres i kollektiv specialevejledning. Modellen betegnes “den varme stol” og er nytænkende, fordi den sætter fokus på den, der giver feedback, frem for den, der modtager feedback. Modellens centrale pædagogiske greb er dialog, hvorigennem vejlederen støtter den feedback-givende studerende i at udvikle kriterier for teksten med afsæt i læserbaseret feedback. Desuden gør vejlederen de udviklede kriterier til genstand for fælles diskussion med den tekstproducerende studerende og de øvrige deltagere. Med inddragelse af relevant forskningslitteratur argumenterer vi for, at modellen kan: 1. understøtte de studerende i at oparbejde akademiske skrivekompetencer, 2. fremme studerendes selvstændighed ved at invitere dem ind i en aktiv position i vejledningsrummet samt 3. understøtte vejlederens dialogiske praksis og bygge bro mellem funktionen som procesvejleder og faglig vejleder. Artiklen henvender sig til vejledere, som ønsker at afprøve kollektiv vejledning og peer-feedback eller forfine deres nuværende praksis.