Norsk Medietidsskrift (Jan 2020)
«Context is the new genre»
Abstract
Sammendrag Med udviklingen af digitale musiktjenester er fulgt en ekspansiv udvikling af genrekategorier og en samtidig forskydning af disse i retning af begreber om stemning og aktivitet. Dette udfordrer den måde, hvorpå musikalske genrer traditionelt har været forbundet med scener og musikkulturelle miljøer. Denne artikel undersøger denne udvikling, og, i videre forstand, hvad genrekategorier betyder for digital musikformidling i regi af streamingtjenester. Som afsæt introduceres Andreas Reckwitz’ ide om singulariteternes samfund og den antagelse, at genrers betydning for streamingtjenester beror på en (skalerbar og reversibel) abstraktionsproces, som medierer det henholdsvis almenes og særegnes sociale logikker. Specifikt forenes dermed en gennemrationaliseret kategorisering af brugere, musik og musikliv og leveringen af skræddersyede individuelle og kontekstbestemte musikoplevelser i en angiveligt uendelig fleksibel strøm. Denne service, som artiklen identificerer som affektiv, forudsætter abstrakte kategoriers (principielt uendelige) potentiale for konkret udfyldning. Undersøgelsen foretages gennem en analyse af Spotifys musikformidling, nærmere bestemt den MIR-baserede genreanalytik, som befordrer tjenestens musikkuratering, og dennes formidling i brugergrænseflader og markedsføring.
Keywords
