Nordic Journal of Arts, Culture and Health (Nov 2024)
Facilitatorers feedback på kreative skriveværksteder til mennesker med kroniske sygdomme
Abstract
Introduktion: Artiklen sætter fokus på facilitatorers feedback på kreative skriveværksteder til mennesker med kroniske sygdomme i Danmark. Vi viser, hvordan oplæsning af deltagernes tekster og feedback fra facilitator udspillede sig på fire skriveværksteder, samt diskuterer, hvordan feedback fik betydning for deltagerne. Metode: Artiklen er baseret på en antropologisk evaluering af et projekt om kreative skriveværksteder. Begrebet recognition – i betydningen genkendelse, erkendelse og anerkendelse – benyttes i analysen af det empiriske materiale. Resultater: Facilitators feedback på deltagertekster medvirkede til genkendelse og nye erkendelser hos deltagerne og en oplevelse af at blive anerkendt “som skribenter”. I få situationer, hvor deltagere ikke oplevede at blive “set og hørt”, førte feedback modsat til en oplevelse af manglende anerkendelse. Originalitet: Betydningen af facilitatorers feedback for deltageres oplevelse af kreative skriveværksteder i sundhedsregi er hidtil ikke undersøgt. Resultaterne dokumenterer, at facilitatorer er centrale aktører på kreative skriveværksteder, i forhold til om deltagerne oplevede et virkningsfuldt skriveværksted.
Keywords