Cepra-Striben (Apr 2013)
Evaluering som logik og praksis i erhvervsuddannelser
Abstract
Med afsæt i sociologisk, nyinstitutionel teori analyseres evaluering som logik og praksis i uddannelserne til smed og mediegrafiker. Ærindet er at vise, hvordan erhvervsskolens legitimitet beror på en evne til at spejle omverdens kulturelle konstruktioner af kvalitet i uddannelse. Analysen identificerer en skuemesterlogik, der er produktorienteret og en rekontekstualiseret skolelogik, der er procesorienteret. Herfra diskuteres implikationerne af disse logikker for eleven, branchen og for samfundet. Behovet for opmærksomhed på elevers evne til refleksion som grundlag for livslang læring i erhvervsfaglig uddannelse diskuteres i den forbindelse. Artiklen er således et bidrag til bredere diskussioner af kvalitet i erhvervsuddannelserne.