MedieKultur: Journal of Media and Communication Research (Aug 1988)

Fjernsynet som shaman: Om store mediebegivenheders transformative virkninger

  • Daniel Dayan,
  • Elihu Katz

Journal volume & issue
Vol. 4, no. 9

Abstract

Read online

Den direkte transmission af levende begivenheder har altid været TV- mediets særlige styrke, hvad enten det drejer sig om fodboldkampe, Lørdagskanalen eller kongebrylluper. Medieforskerne har da også interesseret sig for fjernsynets formidling af sportsbegivenheder og der er blevet lavet analyser af Kanaludsendelserne. Men hverken i Danmark eller andre steder har forskerne fundet det interessant at undersøge de store, ceremonielle mediebegivenheder. Det er Dayan & Katz´ projekt at udfylde dette tomrum i medie- og kul- turforskningen: Hvad er det, der fascinerer millioner ved disse TV- ceremonier, der ofte ikke blot henvender sig til et enkelt lands seere, men transmitteres til og ses af store dele af verden? Hvordan fungere disse begivenheder - hvad enten det drejer sig om Præsident Kennedys begravelse, Sadats besøg i Jerusalem, Månelandingen eller Watergate- høringerne - ideologisk, og hvilke interesser tjener de dermed i den politiske offentlighed? I denne artikel, der er et bearbejdet uddrag af den bog, projektet skal munde ud i, beskæftiger Dayan & Katz sig især med det de kalder "transformative" mediebegivenheder, dvs. TV-ceremonier der markerer, at et samfund står ved en tærskel mellem den herskende orden og en ny mulig orden, og som selv er et aktivt og aktiverende bidrag til forvand- lingen af kulturelle opfattelser og værdier. Artiklens perpektiv er udpræget tværvidenskabeligt, idet der trækkes på såvel kulturantropologiske (Levi-Strauss, Geertz, Turner) som filosofiske (Bakhtin, Baudrillard), sprogteoretiske (Austin) og traditionelt samfunds- videnskabelige/mediesociologiske (Boorstin) arbejder. I artiklens første halvdel foretages der en afgrænsning af transformative over for andre ceremonielle begivenheder. I anden halvdel gennemgås de fem faser, som udgør transformative begivenheders typiske struktur. Artiklen er bearbejdet af Jørgen Bang og Kim Schrøder. Den er oversat af Kim Schrøder.