Tidsskrift for Islamforskning (Nov 2022)

Muslimske kvinder og skilsmisse i en dansk kontekst

  • Anika Liversage

DOI
https://doi.org/10.7146/tifo.v16i2.134813
Journal volume & issue
Vol. 16, no. 2

Abstract

Read online

I Danmark kan nogle muslimske kvinder have svært ved at komme helt ud af deres ægteskaber. Det hænger sammen med forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at opløse en nikah – et “muslimsk ægteskab”. Denne artikel bygger på interviews med fire muslimske kvinder – to indvandrere og to efterkommere – der er udvalgt fra et større interviewmateriale. Artiklen viser, at forskelle i kvindernes muligheder for at forlade deres ægtemænd blandt andet kan knyttes til følgende tre forhold: 1) Hvor og hvordan kvinderne indgik nikah, 2) kvindernes egne ressourcer, og 3) den grad af støtte, kvinderne kan mobilisere fra andre. Migrationens adskillelse af kvinderne fra deres oprindelseslandes religiøse domstole kan gøre nogle kvinder stort set magtesløse i forhold til at komme fuldt ud af deres ægteskaber. Andre kvinder står i stærkere positioner, fordi skilsmisse efter dansk ret i deres miljø anses for også at opløse deres nikah, eller fordi de står stærkt nok til selv at kunne afslutte deres nikah-forhold uanset mandlig modstand

Keywords