Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen? Medialisering som refleksivt redskab

Abstract

Mobiltelefonen er det mest udbredte medie i verden. Ifølge guardian.co.uk (http://www.guardian.co.uk/technology/2009/mar/03/mobile‐phones1) var antallet af mobiltelefoner i begyndelsen af 2009 oppe på 4,1 milliarder. Til sammenligning viser en opgørelse fra markedsanalyse instituttet Experian at der i 2007 var 850 millioner personlige computere, 1,3 milliarder fastnet telefoner og 1,5 milliarder tv‐modtagere, samt 800 millioner biler og 1,4 milliarder kreditkort. Denne enorme udbredelse af mobiltelefonen er i sig selv interessant, eftersom mobiltelefonen er et medie, som brugere medbringer overalt og har adgang til på et hvilket som helst tidspunkt. Derfor er der et umiddelbart potentiale i at udnytte mobiltelefonen i læringssammenhænge. Samtidig er mobiltelefonen interessant, fordi den har udviklet sig til et multifunktionelt personligt værktøj med funktioner som bl.a. kamera, lyd- og videooptager og internetopkobling, I dag bliver mobiltelefonen ofte bandlyst i skolen, hvor den primært betragtes som et forstyrrende element. Imidlertid er der flere ting, der taler for, at man med fordel kan forsøge at finde en plads til den i undervisningen. Som Bachmair et al. (i denne antologi) skriver, er mobiltelefonen først og fremmest en teknologi, der spiller en væsentlig rolle i de unges kultur, ikke mindst kommunikationskultur. Derudover har mobiltelefonen en række egenskaber, der er relevante i en læringssammenhæng. Den kan anvendes til kommunikation, samarbejde, informationssøgning, dokumentation, vidensdeling, etc. I denne artikel vil vi sætte fokus på mobiltelefonens potentiale for at styrke elevernes refleksion over eget arbejde. Artiklen tager afsæt i et casestudie fra Moesgård Museum i Århus, hvor folkeskoleelever anvendte mobiltelefoner til at opsamle deres oplevelser og erfaringer fra besøget på udstillingen RØR VERDEN.