Hvem taler? Hvem lytter?

Abstract

Den danske regerings antiterrorstrategi strækker sig fra militære midler til dialog; et centralt begreb i regeringens såkaldte “Arabiske Initiativ” til fremme af partnerskaber om “fremskridt og reform” i Mellemøsten. Men hvordan bevarer man kontrollen over dialogens retning? Og hvorfor er det så vigtigt?