Forhandlinger om køn, krop og slægtskab: Transmænds brug af assisterede reproduktionsteknologier

Abstract

Assisterede reproduktionsteknologier (herefter: ARTs) har givet transpersoner nye muligheder for at reproducere sig og skabe biogenetiske bånd til deres kommende børn. I Norge reguleres assisteret reproduktion af bioteknologiloven, i hvilken transmænds tilgang til assisteret reproduktion er begrænset af lovens formulering. Bioteknologiloven skal forstås i relation til loven om ændring af juridisk køn fra 2016, da denne danner grundlag for, hvordan køn tolkes i andre norske love og forskrifter. Denne artikels formål er at undersøge sammenhængen mellem bioteknologiloven og ARTs, samt hvilken betydning disse har for transmænds forståelser af og praktikker omkring køn, krop og slægtskab. Det empiriske materiale består af fire interviews med fire transpersoner, som alle er juridiske mænd. De har modtaget, eller i et enkelt tilfælde overvejet at modtage, behandling med ARTs i andre nordiske lande end Norge. Det empiriske materiale fremlægges i form af tre cases, som afspejler de ARTs, som informanterne har erfaringer med eller overvejelser omkring. Det drejer sig om fertilitetsbevarende behandling, partnerdonation og graviditet opnået ved in vitro-fertilisering (IVF) med donerede æg. Med slægtskabsgrammatikker som teoretisk rammeværk analyseres og diskuteres casene. Analysen foreslår, at informanternes reproduktive valg formes efter, hvad der er muligt og tilgængeligt for dem. De muligheder og begrænsninger, som de lovmæssige og reproduktionsteknologiske rammer skaber, er ligeledes vigtige for deres forhandlinger af slægtskab, køn og krop.

Keywords

• Den norske bioteknologilov
• assisterede reproduktionsteknologier
• transmænd
• graviditet
• fertilitetsbevarende behandling
• slægtskab