Læring og Medier (Jan 2011)
I did it - Om ph.d.- og efteruddannelseskurset, ”Applied Statistics for Researchers and Developers”, afholdt som interaktiv e-læring
Abstract
Med ordene ”I did it” indleder deltageren fra Sudan et indlæg i gruppens diskussionstråd, da det en lille uge inde i kurset lykkes ham at få knækket et teknisk problem. Han fortsætter med at takke en anden gruppedeltager for det indlæg, som har fået ham til at se løsningen. Diskussionsindlægget, som er typisk for stemningen i kurset, er udtryk for to ting: at diskussionsindlæg kan fungere i et teknisk fag, og at fornemmelsen af gruppetilhør kan opnås på tværs af landegrænser i en sådan grad, at deltagerne vil dele deres begejstring med resten af gruppen. Artiklen beskriver, hvordan kurset er opbygget med en indledende gruppesocialisering på få dage, med aktiviteter med obligatorisk deltagelse, men uden ”karakter-straf” for fejltagelser, med speakede PowerPoint forelæsninger og med en fleksibel tidsstyring inden for snævre rammer. Vi beretter om gode erfaringer med kurset og forsøger at klarlægge, hvilke pædagogiske elementer og tiltag, der gav de gode resultater i form af gruppediskussioner med frembringelse af faglig viden på højt niveau samt en gennemførselsprocent på ca. 90 i første gennemløb af det krævende kursus. Til sidst i artiklen diskuterer vi spørgsmålet, om det ligefrem kan være en fordel kun at mødes online.