Tillid og velfærdsstaten

Abstract

Det har længe været kendt, at der er en stærk, empirisk sammenhæng mellem landes sociale tillidsniveau og omfanget af deres velfærdsstat. Flere studier har argumenteret for, at sammenhængen skyldes, at velfærdsstatsinstitutioner og omfordeling aktivt skaber tillid. I denne artikel argumenterer jeg for den modsatte kausalitet, dvs. at centrale karakteristika af de moderne velfærdsstater skyldes deres høje grad af tillid. Teoretisk er der grund til at tro, at finansiering af og vælgeropbakning til velfærdsstaten påvirkes af borgernes sociale tillid, og at ulighedsforskelle også kan skyldes bl.a. ekskluderende politik. Empirisk dokumenterer flere nye studier også, at de nordiske samfunds høje tillidsniveau kan føres tilbage til tiden før velfærdspolitikkens indførsel, der således ikke kan skyldes velfærdsstatens karakteristika.