To typer politisk lyrik. En sammenlignende læsning af Paal Brekkes Roerne fra Itaka og Klaus Høecks Sorte sonetter

Abstract

Politiske poetiske værker opponerer mod de herskende forhold med en bred civilisationskritik eller en målrettet kritik imod bestemte institutioner eller aktører. Tonefaldet varierer fra den direkte indignation til den subtile satire. I denne artikel diskuterer jeg to forskellige former for politisk lyrik, som jeg vil illustrere med to centrale værker inden for nordisk lyrik, nemlig et hovedværk fra den norske modernisme i 1960’erne, Paal Brekkes Roerne fra Itaka (1960), og et centralt værk fra de følgende årtiers danske politiske systemdigtning, Klaus Høecks Sorte sonetter (1981). Såvel Brekkes som Høecks værk forholder sig ironisk vrængende til den klassiske poetiske tradition, hvad enten det som Brekke er med en travesteret mytologi fra Odysseen efter James Joyces forbillede eller som Høeck med ”søndersprængte sonetter” efter Erik Lindegrens model. Sigtet med deres politiske digtning er derimod vidt forskelligt. I Brekkes generelle kulturradikale poetik betragtes det æstetiske, det etiske, det eksistentielle og det politiske som en syntese, mens Høecks politisk radikale værk har taget springet bort fra alle vante etiske og eksistentielle normer og over i en den revolutionære tro.

Keywords

• politisk lyrik
• Paal Brekke
• Klaus Høeck
• modernisme
• systemdigtning
• political poetry