Norsk Sosiologisk Tidsskrift (Jan 2018)

«Så kommer de andre med deres fine retter og så står jeg bare der med den åndssvage pizza»

  • Maria Ørskov Akselvoll

DOI
https://doi.org/10.18261/issn.2535-2512-2018-03-03
Journal volume & issue
Vol. 2
pp. 225 – 241

Abstract

Read online

Forældre til skolebørn forventes i stigende grad at involvere sig i sociale arrangementer, der skal fremme god trivsel i skolen. Denne involveringsform foregår i en social sammenhæng og er derfor i højere grad end faglig involvering, synlig og målbar, hvilket gør den til genstand for vurderinger og symbolske grænsedragninger forældrene sig imellem. Denne artikel undersøger med afsæt i Bourdieus begreber om felt og kapital, og i et forældreperspektiv, hvordan forældres deltagelse i skolens sociale liv kan forstås symbolsk; hvilke handlinger der tilskrives værdi og anerkendes af skolen og af forældrene. Baseret på et feltarbejde i to københavnske skoleklasser, vises det på den ene side, hvad skolen opfordrer til og værdsætter af sociale arrangementer, og på den anden side, hvordan forskellige forældre oplever og håndterer skolens involveringsbestræbelser, såvel som de andre forældres involvering. Jeg viser, hvordan forældrene har et skarpt blik for hverandres involvering og for egen position i det sociale hierarki. Det diskuteres, hvordan disse symbolske grænser bidrager til at reproducere de sociale grænser, fordi det ofte skjules, at en høj grad af involvering afhænger af især kulturel kapital.

Keywords