Resiliensforståelser i skoleverdenen

Abstract

Artiklen undersøger gennem et systematisk review af litteratur, hvordan et engelsk begreb, resilience, fortolkes og præsenteres i relation til den danske skole. Fokus ligger således på, hvordan resiliensbegrebet bevæger sig i tekstformidlingen til dansk skolepraksis. Artiklen præsenterer en kort beskrivelse af resiliensbegrebet i psykologisk optik og argumenterer for resiliens som et vagt begreb. Hvad vil det for eksempel sige, at et barn har klaret sig godt i skolen? I den tematiske analyse af udvalgt litteratur (n = 23), identificeres tre bevægelser i relation til resiliensbegrebet: Resiliens, robusthed og livsduelighed. Et gennemgående træk i de identificerede bevægelser er, at flere forfattere anvender en komponentteori, hvor der optræder en dualistisk orienteret opfattelse af komponenter, altså et samspil mellem noget indre og noget ydre. Kompleksiteten i resiliensbegrebet og de mange forskellige bud på afgrænsning (vaghed) kan betyde, at resiliens, robusthed og livsduelighed bliver blandet sammen, når resiliens diskuteres i forhold til børn og unge i Danmark. Artiklen afsluttes med perspektiver på nødvendigheden af at skærpe begrebet i en dansk skolekontekst, da resiliens rummer stor kompleksitet og vaghed.

Keywords

• resiliens
• robusthed
• livsduelighed
• skole
• fællesskab