Studier i Læreruddannelse og -Profession (Feb 2024)

Nye lærerstuderendes forståelser af kvalitet i undervisning

  • Hanne Fie Rasmussen,
  • Karsten Agergaard,
  • Lotte Holk Hansen

DOI
https://doi.org/10.7146/lup.v9i1.143360
Journal volume & issue
Vol. 9, no. 1

Abstract

Read online

Nye lærerstuderendes forståelser af undervisningskvalitet kan blive en barriere for at udvikle deres lærerfaglige opmærksomhed. Dette studie undersøger deres forståelser af undervisningskvalitet, og hvilke praksisteorier de trækker på for at udføre kvaliteterne i praksis. Vores empiri består af studerendes beskrivelser af undervisningssituationer og deres samtaler om disse, som kommer fra et gennemført Learning to Notice-forløb, hvor de studerende observerede videooptagelser af undervisningspraksis fra folkeskolen. Vi har udledt udsagn om undervisningskvalitet og praksisteorier fra empirien og analyseret dem i forhold til både tre kvalitetsområder ved undervisning og ni kvalitetskriterier for områderne. Vi finder, at de nye lærerstuderende forstår kvalitet som lærerhandlinger, der fremmer elevernes præstationer, og ikke om handlingerne er moralske, eller om indholdet har et værdigt formål, samt om eleverne anstrenger sig og retter sig mod indholdet. I praksisteorierne er de studerende optaget af, at lærerhandlinger understøtter måder, eleverne kan arbejde med indholdet på, og at læreren skal respondere på eleverne i undervisningssituationer.

Keywords