Skolekultur, lærerstart og fodfæste

Abstract

Artiklen undersøger hvilke forståelser af begrebet skolekultur, der har betydning for nye lærers professionelle, personlige og sociale udvikling i starten af deres karriere, der kan identifi ceres i empirisk forskning i perioden (2010-16)? Der fremanalyseres 4 centrale temaer: samarbejde, mestre kontra performe, stemning og karriere. Alle studier anbefaler horisontale, sociale relationer og professionel frihed, når nye lærere samarbejde og at samarbejdet skal handle om selvformulerede åbne spørgsmål relateret til udfordringer i praksis. Et studie peger på at nye læreres self-effi - cacy og depressionsfølelse er stærkt knytt et til skolekulturens målorientering og at samarbejde eller mentoring af nye lærere med lav self-effi cacy i en skole med lav mestringsorientering eller høj performanceorientering kan føre til endnu lavere self-effi cacy eller sågar depression, hvorfor mentoring ikke altid kan siges at være positiv. To studier peger på vigtigheden af skolekulturens imødekomne og venlige stemning for at den nye lærer kan udvikle sig professionelt. Organisatorisk kaos og manglende procedurer kan påvirke skolekulturen negativt og betyde manglende professionel udvikling, og dermed også den nye læreres mulighed for fodfæste. Et studie peger på vigtigheden af, at skolekulturen giver plads til at forholde sig til sin karriere. Allerede fra første dag, er optaget af deres karriere og fremtidig arbejdsliv, særlig på tre områder: Undervisning – blive en god lærer (horisontal),Ledelse – opad i hierarkiet (vertikalt),Work-life balancen .

Keywords

• Nyuddannede lærere, skolekultur, lærerstartsordning, professionel udvikling, self-effi cacy